HVORFOR SKAL JEG BÅDE BETALE GRUNDKONTINGENT OG HOLD?

Det spørgsmål får vi ofte. Kontingentet består af 50 kr. om året i grundkontingent og 100 kr. pr. sæson pr. hold. Vi har valgt denne model for at gøre det billigt og nemt at deltage i flere aktiviteter. Samtidig kan man støtte BAF som medlem, selvom man ikke går til en aktivitet. For 50 kr. om året er man nemlig medlem og kan gratis deltage i mange af vores arrangementer - såsom Åben Hal, Fællesspisning, Fællessang mm. Der findes ikke mange foreninger, hvor man kan gå til en aktivitet for 250-350 kroner om året. Derfor er vi glade for den store opbakning i Brændkjær - og vi får også brug for den fremover, hvis vi skal holde priserne så lave. Du er naturligvis velkommen på vores hold, selvom du ikke bor i Brændkjær!


HVOR LÆNGE VARER EN SÆSON?

Vi har normalt to sæsoner om året: august-december og januar-april. Nogle hold har også en sommersæson fra maj-juli. På de enkelte hold kan du se, hvornår de starter efter sommerferien, og om de har to eller tre sæsoner. Grundkontingent på 50 kr. opkræves 2. januar. Holdkontingent på 100 kr. opkræves hhv. 15.august og 2.januar. For hold med sommersæson opkræves der desuden 100kr. 1. maj.

 

KAN JEG BLIVE PÅ HOLDET?

Ja, det er heldigvis nemt. I klubmodul er du tilmeldt et hold, indtil du selv melder dig ud. Er du glad for holdet og ønsker at fortsætte, skal du ikke gøre noget. Står du på venteliste, må du meget gerne kontakte os. Så ved vi, at der er interesse og kan arbejde på at oprette flere hold. 

Ønsker du at melde dig ud, kan du følge vejledningen her: 

Link: Udmeldelse

 

BLIVER DET VED MED AT VÆRE SÅ BILLIGT?

Ja, hvis vi er mange nok! Der bor 6.000 i Brændkjær, og området vokser hele tiden. Drømmen er at blive mere end 1.000 medlemmer af BAF, som betaler grundkontingent. Jo flere medlemmer vi er, desto bedre muligheder har vi for at udvikle aktiviteterne og holde priserne lave. 

  

KAN JEG STÅ FOR ET HOLD?

Meget gerne. For få år siden var der ingen aktiviteter drevet af frivillige, men sidste sæson havde vi 25 hold med engagerede borgere fra Brændkjær som instruktører. Vores instruktører er mellem 13 og 65 år, og de er enten selv kommet med idéen eller blevet opfordret til at starte et hold. Har du også lyst til at stå for en aktivitet, så kontakt os endelig. Vi har stadig enkelte ledige tider i hallen, som kan bruges til nye hold.  


HVAD GØR JEG HVIS JEG FÅR NYT DANKORT?

Så går du ind på: https://bkaktiv.klub-modul.dk/ , logger ind på din profil og klikker på kort-ikonet:

 Dernæst trykker du på Opdater kort og opdaterer dine kortoplysninger:


HVORNÅR TRÆKKER I PENGENE?

Grundkontingentet på 50 kr. trækkes hvert år i januar. Melder du dig ind i december, betaler du derfor både 50 kr. i december og 50 kr. igen i januar. Vores medlemstal pr. 31.12. har betydning for den støtte, vi modtager fra kommunen, så vi håber selvfølgelig, at mange fortsat vil være medlemmer. 

Holdkontingent på 100kr. opkræves ved starten af hver sæson. For efterårs- og forårshold sker det i august og januar, mens sommerhold opkræves i maj. Du modtager en mail fra Klubmodul ca. 10 dage, før pengene trækkes, så du kan nå at melde dig ud, hvis du ikke ønsker at fortsætte. Du kan altid melde dig ud - men vi håber selvfølgelig du bliver ;-)

 

KAN JEG STYRE MIT BARNS ELLER MIN ÆGTEFÆLLES TILMELDINGER?

Ja, klik på ikonet med pilene for at skifte mellem de profiler, du administrerer. Når du skifter profil, kan du også se, hvilke hold den enkelte person er tilmeldt, og hvilke kontingenter der er betalt.

 

HVORFOR KAN JEG IKKE SE HVILKET HOLD JEG ER TILMELDT?

Det kan skyldes, at du endnu ikke er tilmeldt et hold. Nogle medlemmer har oplevet problemer med at betale både grundkontingent og holdkontingent, og det beklager vi. Klik på kort-ikonet og se din oversigt. Hvis der ikke står nogle hold, er du endnu ikke tilmeldt, og så burde du kunne gennemføre tilmeldingen og betalingen. Det kan også være nødvendigt at opdatere dine kortoplysninger. Hvis det stadig driller, så prøv at skifte browser.


HVORDAN FUNGERER APP'EN?

Med Klubmodul-appen kan du se de hold, du er tilmeldt, og modtage beskeder fra din instruktør. Log ind med dit brugernavn og din adgangskode. Hvis BAF ikke vises med det samme, kan du søge efter BrændkjærAktivitetsforening eller bkaktiv som vi også hedder i Klubmodul.

Link til download: https://klubmodul.dk/app

Hold i dag

Følg med

Nyheder - Vis alle

Events - Vis alle

Instagram