Grundkontingent (GRUND)

Vi har stiftet Brændkjær Aktivitetsforening (BAF) for at gøre det nemt for dig både at deltage i aktiviteter og selv starte nye tilbud i bydelens nye hal.

Et årligt grundkontingent koster 50kr. og dækker foreningens fællesudgifter. For at tilmelde dig vores mange hold skal du være medlem af BAF – men hvad får du egentlig for de 50kr.?

Som medlem:

  • får du gratis adgang til bl.a. Fællesspisning, Fællessang og Åben Hal. 
  • får du nedsat pris på andre udvalgte arrangementer og events.
  • bidrager du til fællesskabet i Brændkjær.
  • er du med til at holde deltagerpriserne på aktiviteter så lave som muligt.
  • får du stemmeret på generalforsamlingen.
  • kan du være med til at bestemme, hvad et eventuelt overskud skal bruges til.
  • kan du starte nye aktiviteter uden selv at skulle oprette og drive en forening.
  • er du med til at betale for administration og systemer som f.eks. Klubmodul, der gør det nemt at tilmelde sig og betale.
  • støtter du et naturligt samlingssted for hele Brændkjær.
  • er du med til at gøre Brændkjærs stemme stærkere over for kommunen.

Vi tilbyder mere end 20 forskellige hold. Vores dygtige instruktører stiller op som frivillige og lægger en stor indsats i aktiviteterne. Det gør de for at skabe gode fællesskaber og holde deltagerpriserne så lave som muligt.

Har du lyst til at bakke op om fællesskabet i Brændkjær, så meld dig ind i BAF. Det koster kun 50 kroner om året – og de kommer mange gange igen i form af aktiviteter, fællesskab og nye muligheder. Vi håber du vil være med!

 

Tilmeld/Læs mere - (1)

Brændkjær Børsterne (Børsterne)

Bliv en del af Brændkjær Børsterne! 🧹✨

Hjælp med at vaske gulv eller pudse vinduer i Brændkjærhallen – og vær med til at gøre hallen endnu bedre. Arbejdet er frivilligt, og sammen skaber vi plads i budgettet til nyt udstyr og bedre faciliteter.

Som tak trækker vi ved årets udgang lod om 2 x 500 kr. i biografgavekort. Hver tjans giver ét lod, så jo flere gange du hjælper, jo større er chancen for at vinde.

🧼 Gulvvask: Hver weekend (ca. 1,5 time for 2 personer).
🪟 Vinduespudsning: Én gang om måneden.
👨‍👩‍👧‍👦 Børn er meget velkomne – de elsker som regel at køre gulvvaskeren (og kan også få et lod i puljen 😉).

Alle tjanser oprettes som events her. Når du tilmelder dig, kan andre se, at tjansen er taget:
https://bkaktiv.klub-modul.dk/cms/EventOverview.aspx

Gulvet kan vaskes når som helst i weekenden – ikke kun søndag – så længe hallen er ledig. Du kan se, hvornår hallen er ledig til gulvvask her (nederst på siden):
https://brændkjær.dk/lej-hallen/

Har du mulighed for at afsætte et par timer en gang imellem – måske bare én gang i kvartalet – og samtidig give dine børn et godt eksempel på hjælpsomhed og frivillighed? Så vil vi meget gerne have dig med på holdet. Sammen gør vi en forskel for Brændkjærhallen!


Tilmeld/Læs mere - (1)

Badminton Børn (Badm børn)

Badminton for børn og unge, der vil have det sjovt og hygge sig med at spille badminton. Vi træner og hygger. Måske spiller vi også kampe, men holdet deltager ikke i turneringer.

Tilmeld/Læs mere - (1)

Badminton for alle (Badm alle)

Badminton for alle er for jer, der har lyst til at dyrke motion sammen med naboer, venner, børn og/eller bedre halvdel. Det er ikke en forudsætning, at du har spillet badminton før. Er du helt ny, hjælper vi gerne i gang med reglerne og de første slag, men der er ikke egentlig træning.

Kom og spil, hyg jer og få rørt jer sammen!

Vi har låneketchere og gratis fjerbolde, så det eneste, du skal medbringe, er indendørssko.

Der er fem badmintonbaner i hallen, og hver familie får som udgangspunkt sin egen bane. Er der mange deltagere, kan det blive nødvendigt at skiftes lidt, så der er plads til alle.

Der er ingen minimums- eller maksimumsalder – alle er velkomne.

Tilmeld/Læs mere - (1)

Badminton for voksne (Badm vok)

Mød op og spil med dem, du møder. Du må også gerne selv medbringe en makker. Vi hygger og spiller lige efter børnebadminton, så nettene står allerede klar. Vi har fem baner. Du kan låne ketcher og fjerbolde - og en makker :-)

Tilmeld/Læs mere - (1)

Basket +15 (Basket +15)

Spil basket med dine venner, store børn eller forældre. +15 betyder for personer over 15 år.

Tilmeld/Læs mere - (1)

Bold og motorik for 0-5 årige (BOM 1)

Bold og motorik for børn og forældre. Et hold for forældre og børn i alderen 0-5 år, hvor motorik og leg er udgangspunktet for en hyggelig time. 

Vi tjekker ind fra kl.16.00-16:15, hvor vi laver en fælles opvarmning. Det kan være med forskellige bevægelseslege eller med små boldlege. 

Der sættes herefter gang i forskellige aktiviteter, hvor det forventes, at I som forældre deltager. Af aktiviteter kan nævnes; motorikbane, faldskærm, små boldlege og sanglege for de mindste på holdet. Det vil variere fra gang til gang, hvad der er af aktiviteter.

Vi afrunder i fællesskab og siger tak for i dag. 

Tilmeld/Læs mere - (1)

Brændkjær Bold (Bold)
Er du glad for at lege, spille, drible, dunke, træne, øve med en bold? Så kom og vær med til Brændkjær Bold søndag kl. 14-15. Vi spiller på tværs af hallen, så der er mulighed for fodbold, håndbold, basket, hvis der er stemning for og spillere til det :-) Aldersgruppe: 12-15 år
Tilmeld/Læs mere - (1)

Dart (Dart)

Dart i en fart er vores nye hyggehold, der spiller første onsdag i hver måned. Du møder bare op, vi har pile og to skiver, så der er plads til mange.

Tilmeld/Læs mere - (1)

Floorball for kvinder (Floor q)

Floorball for kvinder - du må også gerne kalde det hockey :) 

 Vi griner, vi får blå mærker, og så falder vi lidt over stavene og banderne. 

Alle kan være med, uanset alder eller skill-niveau. Under træningen får vi forbedret vores kondition, boldteknik og spilforståelse, mens vi har det sjovt! Ren win-win:)

Kom og vær med, hvis du vil med i et dejligt fællesskab, mens du lærer at spille floorball.

Tilmeld/Læs mere - (1)

Hit Fit Dance (Dans)

Hit Fit Dance er både dans og motion. Rul med hofterne, ryst rumpen og sving armene til skøn musik, mens vi danser enkle serier, får pulsen op, smil på læben og sved på panden.

Holdet er for alle, der har lyst til at bevæge sig til god musik. Serierne er lette at lære og bygger på mange gentagelser, så du behøver ikke have danseerfaring – alle kan være med.

Tilmeld/Læs mere - (1)

Indendørs fodbold (Fodbold)

Vi spiller relativ seriøst fodbold hver søndag aften fra 19-21, primært bestående af kamp, men også enkelte kampfokuserede øvelser. Målgruppen er 18-28 år.

Tilmeld/Læs mere - (1)

Knibeøvelser for mænd (KØM)

Dette hold for herrer brænder lidt sul af maven og styrker muskler, led, balance og fleksibilitet, men uden brug af maskiner og vægte.

Vi griner, strækker, bøjer, løber, hopper, kniber, snurrer, sjipper, hører på bevingede ord og alt muligt andet der giver en sund sjæl i et sundt legeme. Når vi har sunget en sang fra Højskolesangbogen, slutter vi af med en kold øl i bruseren.

Tilmeld/Læs mere - (1)

K-pop dance (KPD)

Hvis du elsker BTS, Aespa, Le Sserafim, Ateez, Seventeen, Nmmixx etc., så er dette holdet for dig! 


Vi danser k-pop danse fra originale koreografier, så kom og lær dine yndlings gruppers danse, og ha´ det sjovt imens.


Vi finder i fællesskab en dans på YouTube, som vi gerne vil lære sammen. 

Tilmeld/Læs mere - (1)

Kreaaften (Krea)

Kreaaften er for de kreative, der har lyst til at komme til et par timers hyggeligt fællesskab med andre kreative. Om du er kreativ med nål, tråd, papir, dimser eller garn er ligegyldigt. Alle er velkomne med lige det kreative projekt de har lyst til.

Vi mødes mandage i ulige uger fra kl. 19-21.

Tilmeld/Læs mere - (1)

Kæphest (Kæphest)
Kæphest er for børn mellem ca. 7-12 år. Det handler om leg og bevægelse med kæphest. Vi springer over forhindringer og laver ponygames. Der er plads til grin og hygge. Holdet er for ponygladebørn, der syntes det er sjovt at lege med kæpheste.


Tilmeld/Læs mere - (1)

Pickleball og badminton (Pickleball)

PICKLEBALL er en god blanding af badminton, tennis og padle. Så hvis du elsker ketcher-spil, så kom frisk. 

Er du mere til badminton, så spiller vi med samme net, så du er mere end velkommen til at medbringe din badmintonketcher og ellers kan du låne en.  

Vi har bat til Pickleball, så du skal bare møde op med blod på tanden og lyst til at prøve noget nyt.

Tilmeld/Læs mere - (1)

Puls & styrke (Puls)
Puls og styrketræning er for kvinder og mænd, som ønsker at få sig rørt uden alt for meget tid i hverdagen. Vi arbejder med HIIT træning (højintensitet i korte intervaller). Øvelserne varer 30/45 sek. og så en kort pause. Vi bruger kroppen som redskab og får trænet kroppen godt igennem.
Derudover træner vi konditionstræning, hvor det handler om at pulsen godt op. Der er god mulighed for sved på panden, at få pulsen op og ømme muskler :-)

Husk : Godt humør, vandflaske og evt. indendørssko/bare tæer :-)
Tilmeld/Læs mere - (1)

Step Basis (Step)

Step er en konditionsgivende træning - vi får pulsen op imens vi forbedrer vores koordination, udholdenhed og kondition.

Vi træner med en Tunturi stepbænk, og træningen varer 30 minutter. Bænken kan indstilles i 3 højder: 10, 15 eller 20 cm.

Husk indendørssko og drikkedunk.

Tilmeld/Læs mere - (1)

Stolegymnastik 60 + (Stolegym)

BAF tilbyder gymnastik for seniorer på og omkring en stol – et OP AF STOLEN hold. 

Her får du bevæget kroppen godt igennem sammen med den frivillige instruktør Bente. Vi har stolen til rådighed, men prioriterer mange stående øvelser. Efter gymnastikken tager vi en kop kaffe i cafeen. 

Har du spørgsmål til holdet, er du meget velkommen til at kontakte projektleder for 60+FRISK, Lykke Guldbrandt, tlf. 7979 3355 / lykgu@kolding.dk

 Vel mødt til OP AF STOLEN gymnastik i Brændkjærhallen.

Tilmeld/Læs mere - (0)

Stram op - Aerobic (Aerobic)

På Stram op - Aerobic træner vi hele kroppen. Masser af bevægelse, ingen svære øvelser, så alle kan være med. Vi får bevæget hele kroppen, gået en masse skridt og lavet en masse squaths. 

Jeg lover sved på panden, godt humør og masser af musik og gang i den. Tag naboen, veninden, konen eller hvem som helst med. 

Husk: indendørs sko, vand og evt håndklæde til de våde pander.

Tilmeld/Læs mere - (1)

Ultimate Frisbee (Ultimate)

Træd ind i Ultimate Frisbees fantastiske verden, hvor fart, koordination og strategisk tænkning fusionerer i en fed sportsgren!

Ultimate Frisbee er en spændende og dynamisk holdsport, der kombinerer frisbeekastning og taktisk samarbejde. Spillet involverer fair play, hvor spillerne selv dømmer. Det er en ikke-kontakt sport, hvor målet er at kaste frisbeen mellem medspillere, indtil den bliver grebet i modstanderens endzone, mens det andet hold ihærdigt prøver at spolere samarbejdet!

Sporten fremmer kondition, koordination og socialt samvær. Deltag i denne sjove sport, der passer til alle niveauer fra 13 år og opefter.

Vi spiller som udgangspunkt udenfor fra april til oktober - og indenfor i hallen fra oktober til april! 

Uanset om du er ung, voksen eller en erfaren sjæl, er vores Ultimate Frisbee holdtræning det ideelle sted for dig at udforske en sport, der med garanti giver dig sved på panden og et smil på læben. Så kom og spil sammen med os!

Her er en FB-gruppe for alle interesserede deltagere https://www.facebook.com/groups/681090863262762/

 


 

Tilmeld/Læs mere - (1)

Yoga (Yoga)

Brændkjær Yoga. Velkommen til en gang uhøjtidelig yoga, hvor der er plads til popmusik, prusten, rullen rundt og høje grin. Vi mødes hver torsdag og strækker og bøjer og trækker vejret langsomt.

Sif er instruktør, og hun kan hverken nå sine egne tæer eller love at holde sig vågen under savasana til sidst, men hun er en haj til at lære dig at dyrke yoga, så du går fra hallen med en sundere sjæl i et sundere legeme.

Du er i gode hænder og i gode omgivelser. Flere har sagt, at de snupper en gang yoga, mens børnene er til badminton i hallen. Yoga i Brændkjær Aktivitetsforening er for både folk og fæ. Vi mixer både køn og aldre - og giver os selv en indvendig krammer, når vi strækker alle led og muskler.

Tilmeld/Læs mere - (1)

Yogalates (Yogalatte)

Yogalates - hvad for en latte?

Kom til en effektiv time med grundlæggende øvelser for muskler i mave og ryg, hvor du samtidig giver hele kroppen et godt stræk. Her får du styrken fra Pilates og strækket fra yogaen. Vi slutter af med afspænding uden hokus pokus - bare fordi kroppen har godt af fem minutters hvil. Et super hold for alt fra unge mødre til os der ikke kan nå vores tæer :-)

Tilmeld/Læs mere - (1)
Hold i dag

Følg med

Nyheder - Vis alle

Events - Vis alle

Instagram