Søndag den 10. august kl. 13-16 uddeler frivillige BAF’s sæsonplakat 2025/26 til alle i Brændkjær.
Vi mødes kl. 13.00 i hallen og snupper en rute. Der er gratis toast, popcorn og kolde drikke i hallen, når I er færdige med ruten, som tak for jeres indsats + alle der deler ud får noget cool BAF merchandise.
Du kan vælge en rute på forhånd, hvis du gerne vil dele en særlig rute ud, så den ligger klar til dig søndag kl. 13.00. Det er bare at vælge nedenfor. Man kan kun tilmelde en per rute, men I må selvfølgelig gerne gå flere sammen. Det er bare af praktiske årsager at kun en person kan tilmelde sig en rute, så andre ved at den er taget.
Vi håber på godt vejr og en dejlig gåtur. En rute tager ca. en times tid. Hvis du deler ud et sted, hvor postkassen er bag en låst dør, så tager du dem bare med tilbage igen. Du får stadig en gave for at gøre forsøget.
